Vil du have produktet endnu billigere og fri fragt?
Du har valgt dit produkt til vores dyreste pris, men vi kan gøre det endnu billigere for dig! Vi kan tilbyde dig en fordelspris samt fri fragt!
For kun 139 kr/m giver Plusshop dig massere fordele og besparelser.
30 dages gratis prøveperiode som kan opsiges til enhver tid.
Spar op til 80% som medlem og køb til fordelagtige Medlemspriser
Leveringstid på 1-2 dage og fri fragt.

5 tips til en smukkere hud

14/09/2020 Rikke

Går du og drømmer om en smukkere hud som mand eller kvinde, kan vi måske hjælpe dig lidt på vej gennem dette blogindlæg. Man kan ret hurtigt fare vild og blive forvirret af alle de råd og tips, som man kan finde omkring, hvordan man får en smukkere og finere hud. Her har vi skåret ind til benet med 5 gode tips til, hvordan du kan opnå en smukkere og mere frisk hud.

Du har sikkert hørt, at du skal passe og pleje din hud ekstra meget i de kolde måneder. Her er det ikke alle, som har tiden til at bruge flere timer på at pleje huden i løbet af dagen, når man i forvejen har travlt på studiet, arbejdet og med at passe børn eller sine fritidsaktiviteter. Plusshop har derfor fokus på at give nogle effektive tips til dig, som har en stressende hverdag med kort tid hver morgen og aften. 

1. Start og slut din dag med at rense huden

En flot, sund og ren hud skaber du gennem gode rutiner. Her er vores klare anbefaling, at du hver morgen starter med at vaske og rense dit ansigt. Du kan have svedt i løbet af natten eller måske have brugt en natcreme, som godt kunne trænge til at blive vasket helt af. Det giver en forfriskende start på dagen.

Ligeledes anbefaler vi, at du vasker og renser din hud hver aften, inden du skal sove. I løbet af en dag udsætter du din hud for urenheder i luften, sved på panden og kroppen samt kan det være, at du rører ved en masse forskelligt i løbet af dagen og i ansigtet, som kan være godt at få renset af, inden du skal sove. Dermed er der ikke noget, der kan være til gene for din hud eller bakterier, som kan udvikle sig til urenheder i huden. Efter afrensning skal der fugt til for at tilføje pleje og næring, så en god creme, der passer til din hudtype, er et musthave.

2. Køb hudpleje med et rigt indhold af vitaminer og mineraler

Vores klare opfattelse er, at bare fordi et hudplejeprodukt er dyrt, behøver det ikke nødvendigvis at være godt. I de fleste tilfælde betaler du for brandet, markedsføring og kendisfaktoren. Men det er derfor ikke ensbetydende med, at den billige hudpleje er bedre end det, der er dyrt. Det billige kan stadig være dårligere end den dyre hudpleje.

Pointen med dette tip er egentlig at for at få den bedste effekt af den hudpleje, du bruger, skal du holde øje med ingredienslisten på selve produktet. Her bør du se, hvilke vitaminer, mineraler og andre sunde ingredienser, som produktet indeholder for din hud. Her kan du sammenligne og sammenholde det med andre produkter, så du får et produkt, der er fyldt med gode ingredienser, der både fugter og booster din hud, så du får en glat, sund og frisk hud. 

3. Solcreme beskytter din hud hele året rundt

Som du sikkert ved, så kan solens stråler være hårde for din hud. Det er du sikkert opmærksom på under de varme sommerdage, hvor du måske ligger i haven, på terrassen eller på stranden og solbader. Her smører de fleste deres krop ind i solcreme, så man undgår at blive solskoldet. Dermed undgår du også, at solens UV-stråler går ind og laver skader i din hud, pigmentforandringer eller giver dig hudproblemer som f.eks. bumser og andre urenheder. 

Det som de færreste måske tænker over er, at der er sol alle 365 dage om året, selvom det måske ikke er til at se. Men - det dagslys vi har, er grundet solen, hvilket betyder, at vores hud dagligt bliver udsat for solens UV-stråler - især solens UVA stråler er kendt for at være en af synderne i tidlig aldring af huden. Du vil dermed give din hud den fulde beskyttelse samt en god effekt mod en sundere hud ved at bruge solcreme i ansigtet og på halsen hele året rundt.

Selvom det måske lyder mærkeligt at bruge solcreme om vinteren, gør du din hud en stor tjeneste ved at smøre det på huden. Det er i hvert fald noget, som belønner sig på længere sigt, når din hud bliver mere skrøbelig at vedligeholde.

Vil du vide mere om solbeskyttelse, kan du læse solrådene fra Kræftens bekæmpelse.

4. Undgå lange varme bade

Der er sjældent noget så afslappende, som et langt varmt bad efter en hård dag på arbejde eller efter en træningssession. Her kan du stå og samle dine tanker, mens det varme vand løber ned ad kroppen. Men… hvis du ønsker en flottere og sundere hud, er det klart en fordel at undgå de lange varme bade, da det udtørrer din hud. Her er det bedre, at du starter dagen med et koldt gys under bruseren. 

5. Du kan ikke få for mange antioxidanter 

Det sidste, men ikke mindst et af de vigtigste tips, vi kan give dig, er at fylde din hud med så mange antioxidanter som muligt. Det kan du naturligvis tilføre gennem dine plejeprodukter eller kosttilskud. Du kan også vælge at spise dig til en sundere og flottere hud ved at finde retter og råvarer, som er rige på antioxidanter. Det er klart en fordel med en varieret og sund kost, så du giver din krop gode forudsætninger for at booste huden indefra.

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.