3 opskrifter på fastelavnsboller: Fastelavn 2024

11/02/2022 Sara
fastelavnsboller

Vi nærmer os med hastige skridt fastelavn! Det er børnenes dag fyldt med fastelavn udklædning, fastelavnsris, fastelavnsboller og kampen om at blive årets kattekonge- eller dronning. Noget af det vigtigste ved fastelavn er fastelavnsboller, som findes i et hav af varianter og mange har en holdning til, hvordan den helt rigtige fastelavnsbolle skal være. Skal det være fastelavnsboller med creme, fastelavnsboller med marcipan, gammeldags fastelavnsboller, fastelavnsboller med flødeskum eller måske veganske fastelavnsboller? Hvis du bliver helt lækkersulten, så følg med her for vi giver tre opskrifter på hjemmelavet fastelavnsboller til dig!

Inden du skal i gang med de lækre opskrifter, skal du vide hvilke køkkenredskaber du skal bruge, for at gøre det nemt for dig selv og dem har vi samlet herunder:

Der er tre typer af fastelavn boller, som er meget populære, nemlig gammeldags fastelavnsboller, fastelavnsboller med creme eller skum og veganske fastelavnsboller. Vi vil nu give dig fastelavnsboller opskrift på dem alle tre, så du selv kan vælge, hvilke du har mest lyst til.

1. Gammeldags fastelavnsboller med creme

Gammeldags fastelavnsboller er dem, der er lukket med fyld inde i midten. Du kan fx lave dem med creme, marcipan eller hindbær, det handler bare om hvad du har lyst til.

15 stk. - Ingredienser - Dej

  • 100 g smør
  • 1,50 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1 vaniljestang
  • 50 g sukker
  • 70 g fuldkornshvedemel
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 0,50 tsk salt
  • 320 g hvedemel

Creme

  • 2 dl mælk
  • 1 æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 spsk hvedemel
  • 1 stk vaniljesukker

Sådan gør du - Dej

Først skal du smelte smør i en gryde ved lav varme og rør derefter gæren ud i en skål med mælk og tag så gryeden med smør af varmen og put smør og æg i mælken.

Skrab kornene ud fra vaniljestangen og rør kornene sammen med sukkeret og derefter med fuldkornshvedemel, kardemomme og salt, hvorefter du putter det i skålen med mælk.

Sigt hvedemelen i dejen og ælt den så til den bliver smidig og lad den så hæve i en skål med et rent viskestykke over i 45 minutter.

Creme

Pisk mælk og æg sammen i en gryde og pisk så sukker, mel og vaniljesukker i, hvorefter du sætter det i kog, mens du pisker ved jævn varme i omkring tre minutter og lad det køle af efter.

Form bollerne

Dejen skal rulles ud, så den er omkring 3 mm tynd og del den så i firkanter. Læg 1 spsk. vaniljecreme på midten af hver firkant og fold hjørnerne ind over, og klem dejen sammen i siderne så cremen ikke kan løbe ud - cremen er jo det vigtigste! Sæt dem på en bageplade med folderne nedad og lad dem hæve til de er dobbelt så store og bag dem i 18 minutter ved 175 grader.

2. Fastelavnsboller med flødeskum og hindbær

Er du vild med forskellig typer af skum i din fastelavnsbolle, så har vi den perfekte opskrift! Hindbærskum, flødeskum eller noget helt tredje luftigt skum, der gør bollen helt lækker og cremet.

10 stk. - Ingredienser - Dej

  • 25 g gær
  • 1 dl mælk
  • 2 spsk sukker
  • 2 æg
  • 225 g hvedemel
  • 125 g koldt smør

Skum

  • 1/2 l piskefløde
  • Hindbærsyltetøj

Sådan gør du - Dej

Start med at røre gæren ud i mælken og tilsæt sukker, æg, mel og ælt det så godt sammen til en dej. Rul dejen til en flad firkant og bank smørret fladt med en kagerulle mellem to stykker bagepapir. Smørret skal ligge på den ene side af dejen og fold så den anden side af dejen over smørret. Sæt dejen i køleskabet i 30 minutter og rul den derefter ud på et bord til den er en cm tyk.

Fold 1/3 af dejen fra den ene siden ind mod midten og fold derefter den anden side ind mod midten, så du har tre lag. Sæt dejen på køl i 30 minutter mere og rul så dejen ud to gange mere, men den her gang skal dejen ikke i køleskabet og husk at vende dejen om hver gang du ruller den ud.

Nu skal dejen rulles ud til en firkant og skæres i ni mindre firkanter, og fold så hjørnerne ind mod midten af dejen som en bolle. Sæt dem nu på en bageplade med folderne nedad, og giv dem tid til at hæve til de er dobbelt så store. Giv dem 15 minutter ved 175 grader og lad dem køle af. Skær toppen af bollen, pisk flødeskum og put flødeskum og syltetøj på underbollen og put top på.

3. Veganske fastelavnsboller med creme

Er du veganer og elsker du fastelavnsboller, så frygt ej for vi har en lækker opskrift på veganske fastelavnsboller!

15 stk. - Ingredienser - Dej

  • 150 g plantemælk
  • 120 g vegansk smør
  • 25 g gær
  • 70 g aquafaba
  • 40 g rørsukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/2 tsk salt
  • 450-480 g hvedemel

Creme

  • 35 g rørsukker
  • 30 g maizena
  • 1 tsk salt
  • 25 g vegansk smørblok
  • 180 g soyamælk
  • 50 g vegansk fløde
  • 1/2 stk vaniljestang

Sådan gør du - Dej

Først skal du smelte smørret og putte i en skål eller røremaskine sammen med mælk og gær. Derefter skal aquafaba, rørsukker, kardemonne, valinje og salt i og rør så godt rundt eller start røremaskinen på middel hastighed. Tilsæt hvedemel og ælt til dejen er glat og sæt s¨å dejen til hævning i 45 minutter.

Ælt så dejen og rul den til en flad firkant og skær den så ud i mindre firkanter.

Creme

Start med at skære smøren i små tern og gem dem lidt - du skal bruge det senere. Flæk vaniljeestangen og rør kornene sammen med lidt sukker og bland sammen med sukker, maizena og salt. Kom soyamælk og fløde i en gryde og varm det op ved middel varme. Hæld 1/3 af mælken over i sukkerblandingen når den er tæt på at koge. Rør i gryden indtil den er glat og der ingen klumper er. Hæld det derefter tilbage i gryden og lade det koge i fem minutter til den er tyk og tag den så af varmen og put smør i. Lad den køle af og du har en lækker creme!

Form bollerne

Ælt dejen og rul den til en flad firkant og skær den ud i små firkanter. Put 1 spsk. creme i midten af dejen og rul siderne op over. Vend bollerne om så folderne vender nedad, og lad dem hæve i 45 minutter. Giv dem 15 minutter ved 200 grader i ovnen, og så er de klar til at spise!

Klar, parat, spis!

Nu er du godt klædt på til at bage lækre fastelavnsboller til fastelavn uanset, hvilken type du er mest til. Husk du kan skifte fyldet ud i alle bollerne, så de bliver lavet præcis som du gerne vil have dem. Du kan altid finde mere inspiration til fyld, så du kan skifte fra gang til gang og lave forskellige slags. Vi ønsker jer en sjov fastelavn med masser af udklædning, kattekonger- og dronninger og fastelavnsboller!

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.