Tjekliste til din nye hundehvalp: 10 ting du have styr på!

23/06/2021 Sara
ny-hvalp-hundeudstyr-Tjekliste til din nye hundehvalp: 10 ting du have styr på!

Hvad skal du have klar til en ny hundehvalp?

En hund er måske bedre kendt som menneskets bedste ven, og at få en ny hvalp er noget helt specielt. Hvad end du er garvet hundeejer og har prøvet at få ny hvalp flere gange, eller du skal til at have din første hvalp, er der en masse ting, der er gode at have styr på inden det nye familiemedlem melder sin ankomst.

Som hundeejer er der noget hundeudstyr, som er absolut nødvendigt at anskaffe sig, og derfor er et MUSTHAVE. Der er også udstyr, som ikke er direkte nødvendigt, men som kan gøre livet med hund lettere for dig. Både internettet og de fysiske butikker bugner med lækkert hundetilbehør, så det kan være svært at finde rundt i, hvilke produkter, du skal anskaffe dig inden du skal hente din nye hvalp hjem.

Derfor har vi samlet en liste med de mest nødvendige indkøb, du bør gøre dig, inden hvalpen flytter ind, samt hvilket hundeudstyr der vil gøre det lidt sjovere for dig at være ny hundeejer.

1. Halsbånd, hundesnor og sele, som passer til din hund

Du kommer som hundeejer næppe uden om at skulle lufte din hund. Især i perioden, hvor din nye hvalp skal lære at blive renlig er det en absolut nødvendighed med hundesnor eller -sele og halsbånd. Her kræver det, at du har en sele eller snor, som passer til din hund og dens størrelse. Det er vigtigt at vælge en løsning, som både er let for dig, når du skal ud ad døren, men som også sidder korrekt og godt på din hund. 

ny-hvalp-hundeudstyr-Tjekliste til din nye hundehvalp: 10 ting du have styr på!

Der findes i dag et hav af forskellige hundesnore. De fås i forskellige størrelser, farver og længder. Alt efter hvor gammel din hund er, hvor meget den vejer og hvor lang snor du ønsker at give den, kan du vælge en hundesnor til din hund.

Hos Plusshop finder du et stort udvalg af flere forskellige hundeseler og hundesnore, som passer til alle slags hunderacer. Vi har bl.a. en masse lækre hundesnore, seler og halsbånd fra Hunter, som er et af de mest populære mærker af hundeudstyr. Hunter halsbånd og hundesnore er kendt for at være super lækre og holdbare, så du kan stole på, at produkterne giver en god kontrol, når du går med din nye hvalp eller voksne hund. Hos Plusshop kan du både vælge imellem en hundesnor, som er udtrækkelig og med stop-funktion, eller en klassisk hundesnor, der ikke kan trækkes ind og ud, og du kan altid være sikker på at finde gode tilbud på hundesnore, seler og halsbånd hos Plusshop.

2. Hundetegn

I Danmark skal alle hunde bære hundetegn i offentligheden, så det er en god ide at få lavet et hundetegn allerede inden du henter hunden. På hundetegnet skal der stå ejers navn og adresse.

3. Dispenser til hundeposer

Når du går tur med din nye hvalp eller hund, er det selvfølgeligt vigtigt at du får samlet op efter den. Et godt trick til at huske at få hundeposerne med, er at købe en dispenser til hundeposer, som kan kobles fast på hundesnoren. På den måde kan du have en rulle hundeposer med dig hver gang du går tur, og du behøver ikke at bekymre dig om at huske at få hundeposerne med, da de allerede er spændt fast på snoren eller selen. 

4. Hundeseng eller hundekurv 

Nogle hunde elsker at ligge i hundekurv, og andre elsker en blød pude (eller måske i sofaen). Andre hunde og hvalpe elsker et køligt gulv, hvis de har det lidt varmt. Det afhænger meget af din hunds pels og personlighed, hvilken seng den foretrækker.

I starten mens hvalpen ikke er renlig endnu, kan det være en god ide at starte med et tæppe eller en hundekurv, der kan vaskes. På den måde undgår du at købe en dyr seng, som hvalpen måske kommer til at have et lille uheld eller to i. Når din hund er blevet lidt ældre, og du også bedre ved, hvad den bedst kan lide at sove i, kan du købe den lækre hundekurv eller hundeseng, den drømmer om.  Hos Plusshops har vi et lækkert udvalg af billige hundesenge, der helt sikkert sender din bedste ven direkte i drømmeland.

5. Hundebørste til pelspleje

Som hundeejer kommer du heller ikke udenom at skulle pleje hundens pels, uanset hvilken hunderace du vælger. Der er naturligvis nogle hunderacer, der fælder mere end andre, hvor du faktisk også mindsker tiden, du skal bruge på at støvsuge hundehår ved at kæmme hundens pels regelmæssigt. 

Hos Plusshop finder du et stort udvalg af hundebørster, som du kan bruge på din hund. Her kan du f.eks. vælge en Hunter hundebørste, som vi tilbyder i en masse forskellige typer til forskellig slags pels.

Selvom din hund ikke fælder voldsomt som hvalp, er det en god ide at starte med at børste tidligt, da det er mens din hund er hvalp, at den skal vænne sig til at blive børstet. Sørg derfor for at børste din hvalp minimum en gang om ugen for at gøre det til en vane. Det skal helst blive en hyggelig stund, som giver hundehvalpen positive erfaringer med børsten.

6. Transportbur til hund

Sikkerhed først! Det gælder også, når det kommer til kæledyr som en hund. Det er vigtigt at tænke på, at der kan forekomme hårde opbremsninger eller uheld, når du er ude at køre i trafikken. Her kan din hund komme meget galt afsted, hvis ikke hunden har de optimale forhold i bilen. 

Ved at vælge et hundebur til bilen, kan du potentielt set redde din hunds liv, hvis der skulle opstå en hård opbremsning eller et uheld i trafikken.

7. Hundelegetøj

Det er vigtigt at have en masse hundelegetøj klar i hjemmet, til når hvalpen flytter ind. Det hjælper hvalpen med at få brugt en masse energi, og kan hjælpe med at lære den ikke at bide i møbler og hænder og fødder. Derfor er legetøj noget af det vigtigste hundeudstyr, du kan købe. Godt hvalpelegetøj kan være bamser, trækketov og gummilegetøj.

Det er meget forskelligt, hvad hvalpe foretrækker, så prøv dig frem med lidt af hvert. Du kan se Plusshops lækre udvalg af hundelegetøj på tilbud, hvor du både finder billige bamser, trækketov og gummilegetøj, som din hvalp helt sikkert vil elske.

8. Find de rette mad- og vandskåle til din hund

Det er er en rigtig god ide at investere i et par rigtige hundeskåle, når du får en ny hvalp. Køber du et lækkert sæt i f.eks. metal eller plast, kan de holde hele hundens liv og dermed være en super investering over tid. Hundeskåle er også fremstillet af materialer, som tager hensyn til hunden. Derudover kan der også være det praktiske element i det, at der ofte er en gummibund eller ring under mad- og vandskålen, som gør, at den bliver stående. Hvis ikke der er noget underlag til at gøre, at skålen står bedre fast på gulvet, kan din hund godt komme til at vælte skålen med mad eller vand på gulvet. 

Når du skal vælge en hundeskål til din hund, kan det være en fordel at vælge en, der både passer til hundens voksne størrelse samt den mængde vand og mad, den skal have i løbet af dagen. Du kan hos Plusshop vælge en hundeskål i mange forskellige størrelser, farver og designs, så det også kommer til at se pænt ud i hjemmet, da det oftest står synligt fremme.

Spiser din hund meget hurtigt, har vi også lækre slow feeder skåle, som er aktivitets madskåle til hunde, der kan hjælpe dig til at træne din hund til at spise langsommere.

9. Foder og godbidder til træning

En af de mest indlysende ting, du skal huske til din nye hvalp, er hvalpefoder, så den får alle de næringsstoffer, den har brug for gennem sin kost.

I forhold til træning af hvalpen, vil nogle hvalpe rigtig gerne træne med deres almindelige foder, men andre hvalpe har brug for en lidt større belønning for at give dig dens fulde opmærksomhed. Derfor kan der være en god ide at købe små godbidder til træning

10. Husk at glæde dig

Det vigtigste, du skal huske, er at glæde dig til at byde din nye hundehvalp velkommen til til familien.

Udover de 9 øvrige punkter på tjeklisten, findes der flere hundrede ting man kan købe til sin hvalp. Start med det mest nødvendige, som er beskrevet her og så køb det du mangler hen ad vejen.

Du kan finde alt Plusshops tilbehør til hunde og hvalpe HER og gøre en super god handel ud af dit køb af alt det nødvendige hundeudstyr med vores skarpe medlemspriser.

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.