Fisher Price
Fisher Price legetøj til småbørn i bredt udvalg
Fisher Price er et af de mest velkendte mærker inden for analogt legetøj til småbørn i hele verden. Du er sikkert stødt på navnet utallige gange, og har du unger i hjemmet, sidder du nok allerede inde med flere af deres produkter. Høj kvalitet er efterhånden en selvfølge ved Fisher Price legetøj, hvis subbrands alle har unikke profiler, så der også er variation på tværs af mærkets legetøj. I en tid, hvor spilkonsoller vinder indpas og småbørn hurtigt lærer at betjene tablets, bliver Fisher Price ved med at byde på farverigt, sikkert og sjovt legetøj, så al leg ikke bare foregår på en glødende skærm.
Farverigt legetøj til førskolebørn
Fisher Price har eksisteret siden 1930 og henter sit navn fra stifterne Herman Fisher og Irving Price, hvor mærket siden 1993 har hørt under den større amerikanske legetøjssælger Mattel. Legetøj fra Fisher Price har historisk været designet ud fra en række værdier, bl.a. at legetøjet skal være sjovt at lege med for legens egen skyld, at legetøjet skal bygges solidt, så det er svært at splitte ad, og at forældre skal ende med at få god værdi for pengene. Fisher Price har altid haft hovedparten af sit fokus rettet mod helt unge børn, der endnu ikke er modne nok til mere abstrakte lege som brætspil.
Det er også stemningen i dag, hvor Mattel har til sinds at lade alt deres legetøj til førskolebørn blive markedsført under Fisher Price mærket. På den måde er forventningerne låst fast, når det gælder, hvad du bør kunne regne med at finde af Fisher Price legetøj. Dog lader forskellene mellem de mange produktserier sig give til kende på et par fronter, fx i forhold til om der er bevægelige dele, om barnet kan samle produktet, om der er elektronik i legetøjet, og om vi taler miniaturer eller det større plastikinventar og aktivitetstæpper. Så Fisher Price legetøj byder altså stadig på stor variation.
Bevægelige dele finder du helt naturligt ved deres legetøjsbiler, der selvfølgelig skal kunne trille rundt på gulvet. Andre typiske eksempler på legetøj fra Fisher Price er blandt andet bondegårde, tog, huse, fly, farverige biler, motorcykler osv., som findes i sjove designs lige til at skubbe rundt på, hvor selve figurernes arme og ben også kan drejes på, så legen får flere muligheder.
Faste figurer uden bevægelige dele af betydning finder du under Little People brandet, der byder på masser af små figurer med udstrakte arme og i forskellige, farverige udklædninger, der hjælper barnet til at lære at skelne mellem mennesker og fx udpege en læge, politibetjent eller helikopterpilot fra masserne. Little People figurerne har ingen artikulation, men du finder mobile brandbiler mv. til figurerne, så alt ikke bare er fast plastik. De enkelte figurer er ofte ekstremt lave i pris. Det gør Little People billigere at samle på end de større figurer og køretøjer.
Legetøj med skiftende kompleksitet
Apropos køretøjer byder Fischer Price også på rullende dyr, der er behjulede tøjdyr med blød overflade, babyer kan skubbe langs gulvet. Her har barnet ikke direkte kontakt til små dele, så de er derfor både sikrere for barnet og lader sig ikke rive i stykker, som legetøj med mere kompleks opbygning har en tendens til. I lidt større skala finder du aktivitetstæpper og -centre for barnet at lege ved plus skrå- og hoppestole med rangler til at give barnet komfortable sæder med aktiviteter.
Selvfølgelig finder du også elektronisk legetøj i Fisher Prices sortiment, hvilket spænder over de stereotype legetøjstelefoner, -klaverer og ”controllere”, der af udseende er lidt a la dem til spilkonsoller, hvor knapperne så bare spiller lyde i stedet for. Barnet skal altså ikke snydes for de fornøjelser, elektronik har at byde på – elektronikken kommer bare på en form, hvor farverigt plastik med sjove former bliver barnets brugerflade. Teknologi og leg går på den måde op i en højere enhed.
Hos Plusshop har vi lidt af hvert, når det kommer til Fischer Price legetøj. Du kan gå på udkig i vores udvalg af legetøj til både babyer og førskolebørn, hvor du finder finurligt legetøj for enhver smag. Hvad end barnet skal have legetøj med hjul eller ubevægelige plastikfigurer, har vi dig dækket.