Lacoste
| Normalpris | 965 kr |
| Medlemspris | 401 kr |
| Fri fragt / Levering 1-2 dage |
| Normalpris | 259 kr |
| Medlemspris | 255 kr |
| Fri fragt / Levering 1-2 dage |
Lacoste
Lacoste – et moderne, veletableret brand
Kender du historien om den lille, grønne krokodille? Det populære brand Lacoste, kan kendes på den lille krokodille, der pryder brandets produkter. Hvad end der er tale om sko, trøjer, dufte, tasker eller noget andet, kan du som regel finde den lille krokodille et sted på produktet. Den er nemlig blevet varemærket for Lacoste, og i dag er der rigtig mange, der kan genkende et Lacoste produkt netop på grund af denne krokodille.
Hos Plusshop tilbyder vi et udvalg af forskellige Lacoste produkter. I vores sortiment har du blandt andet mulighed for at finde:
-
Parfumer og gaveæsker til både mænd og kvinder
-
Deodoranter
-
Sneakers i forskellige designs, farver og materialer
-
Børnesandaler
Lacoste producerer mange forskellige typer af produkter, og du kan altså finde et udvalg af dem hos os. Gå på opdagelse i vores sortiment, og find dine yndlings Lacoste produkter allerede i dag.
Historien om krokodillen
Hvordan lyder historien om krokodillen så? Faktisk startede det hele med et væddemål mellem den unge tennisspiller René Lacoste og hans holdkaptajn. René Lacoste var en målrettet og ambitiøs tennisspiller. Op til en af sine kampe så han gennem et butiksvindue en lædertaske, som han gerne ville eje. Tasken var lavet i krokodilleskind. Hans holdkaptajn lovede ham, at han ville købe tasken til René Lacoste, hvis Lacoste vandt sin kommende tenniskamp.
Desværre vandt René Lacoste ikke kampen, men på grund af sin målrettethed på banen gav en journalist ham kælenavnet ”Krokodillen.” Det skulle blive startskuddet på det varemærke, som vi kender i dag. I år 1927 blev logoet med krokodillen nemlig skabt, og René Lacoste bar det på sin nyskabte polo få år efter. Lacostes lille, grønne krokodille blev det første varemærke, der var placeret tydeligt på et stykke tøj.
René Lacoste blev en dygtig, professionel og anset spiller på tennisbanen, men også i modeindustrien fik han stor indflydelse. Først og fremmest var det blandt tennisspillere, at mærket slog igennem, men senere blev Lacoste et brand, som mange kendte til og var interesserede i.
Den velkendte polo
Brandet Lacoste er særligt kendt for sine poloer. Da de først kom på markedet, var de tiltænkt tennisspillere. Tilbage i 1920’erne var tennisspillere klædt i langærmede trøjer og plisserede bukser, der blev holdt oppe med et bælte. Det var ikke ligefrem en beklædning, der indbød til sport. For at gøre op med denne beklædning lagde René Lacoste sit fokus på komfort. Han mente, at tøj skulle tilpasses til den situation, det skulle anvendes i. I forbindelse med sportsudøvelse skulle tøjet derfor være komfortabelt og ikke hæmmende.
Nu skulle det være slut med langærmede trøjer. I stedet udviklede René Lacoste og hans team den første kortærmede polo, der var både behagelig, praktisk og smart. Alle poloerne blev udstyret med en lille, grøn krokodille. Krokodillen blev placeret lige over det venstre bryst, og det gjorde, at alle straks kunne genkende en Lacoste polo.
Inden længe bar mange af René Lacostes venner og familiemedlemmer hans poloer til internationale tenniskampe. I den forbindelse blev Lacoste udbredt og set af mange mennesker. René Lacoste formåede at skabe moderne tøj, der var langt forud for sin tid. Tøjet var lyst og behageligt, og det blev hurtigt anset og eftertragtet.
Lacoste i dag
I dag forhandler Lacoste meget mere end bare poloer. Siden sin begyndelse har mærket gennemgået en rivende udvikling, og det er i dag et veletableret brand på markeder i hele verden. I dag henvender brandet sig til både mænd, kvinder og børn, og i det store sortiment kan du blandt andet finde:
-
Et stort udvalg af forskellige former for tøj og sko
-
Sportstøj, badetøj, nattøj og undertøj
-
Lædervarer: Både tasker, bælter og punge
-
Smykker, ure og solbriller
-
Hatte og kasketter
-
Parfumer og deodoranter
Dette er blot et udpluk af de produkter, som Lacoste tilbyder, og nogle af produkterne kan du også finde hos Plusshop. Lacoste er altså ikke længere et brand, der udelukkende designer tøj til sportsbrug. Dog har mange af produkterne fra mærket stadig et sportsligt udtryk.
Er du på udkig efter din nye duft? Mangler du et par smarte, nye sko? Eller skal du bruge en gave til en god ven? Tag et kig i Lacoste sortimentet hos Plusshop.









































































