4 sjove udendørs aktiviteter for børnene!

Græsset bliver grønnere, fuglene er begyndt at synge og solens stråler titter frem. Nu er vi gået ind i foråret, og det betyder tid til udendørs aktiviteter og der er heldigvis mange lege for børn - og det kan jo være at de er så sjove, at du gerne selv vil være med.
Det kan være svært, at finde på ting at lave når vi i lang tid har leget indenfor pga. kulden. Der er mange sjove aktiviteter for børn, som vi nu vil dele med dig, så i kan komme ud i det gode vejr og lege og spille sammen. Der er mange sjove udendørs spil og ting i kan bruge til udendørs leg, men der er også mange lege hvor I slet ikke behøver noget udstyr. Vi vil nu give jer nogle idéer til leg både med og uden udstyr.
Sjove lege og udendørs aktiviteter
Dåseskjul
Du har sikkert leget dåseskjul før, og ved hvor sjovt det kan være når du gemmer dig eller kommer løbende mod dåsen. Reglerne er nemme, og det eneste du skal bruge er en genstand, du kan bruge som dåse.
Legen går ud på, at der er en "der er den", som skal finde de andre, der har gemt sig og derefter skal løbe tilbage til dåsen. Hvis den "der er den" opdager en person på vej over til dåsen, skal vedkommende råbe 'personens navn i dåsen'. Hvis personen der løber mod dåsen kommer først, skal vedkommende råbe sit eget navn og sparke til dåsen. Den der kommer først må gemme sig, og den anden skal "være den" og fange de andre, der løber mod dåsen.
Insektjagt
Gå på udforskning og find en masse spændende insekter. Det er både leg og læring på samme tid, og der er ikke nogen bedre måde at lære på end at have det sjovt imens.
Gå ud i jeres have eller et naturområde tæt på jer og lær om dyrelivet. Fang forskellige insekter, undersøg dem, slip dem fri og fang så nogle nye. Du kan sagtens udforske dyrene uden at de kommer til skade, men du skal være forsigtig for det er nogle små og skrøbelige skabninger.

Kuglespil
Denne leg er også meget simpel, men kræver et godt boldøje! Tegn en cirkel enten på fortovet med kridt, i græsset med et torv, i sand eller et andet sted. I skal hver have et antal bolde eller kugler i sammen bestemmer, som i skal bruge til at ramme hinandens kugler inde i cirklen med, så de ryger ud af cirklen. Vinderen er den, som har en eller flere kugler i cirklen til sidst.

Leg på hjul
Er du mere til at cykle eller stå på løbehjul, rulleskøjter og skateboard, så er der også mange sjove lege og spil på hjul.
Cyklistforbundet har udviklet forskellige cykellege til at sætte gang i cykelglæden. En af legene hedder halefanger, og den er både sjov og lærerig på samme tid.
Halefanger
Først og fremmest så husk cykelhjelm og cykellygter, hvis der er mørkt! Reglerne i denne leg går ud på at du cykler rundt med en hale, som ikke må blive taget af halefangeren.
I skal bruge haler, som fx kan være en snor eller et tørklæde. Hvis i er fem børn, skal der være mindst ti haler. Aftal et område legen skal foregå indenfor, så halefangerne har chance for at fange nogle haler.
Der skal være to halefangere, som sætter sin cykel til side og resten får en hale som de skal cykle rundt med. Der skal være en haleholder, som holder halerne - det er ikke den sjoveste rolle i legen, så det kan være en voksen, der er haleholder. Resten skal nu cykle rundt og undgå at få fanget sin hale. Hvis din hale bliver fanget af halefangeren, kører du over til haleholderen og får en ny.
Halefangeren skal huske løbende at aflevere haler til haleholderen, så du hele tiden kan få en ny, hvis du mister din hale. I skiftes til at være halefanger, så når den nuværende halefanger er træt udvælges en ny og sådan fortsætter legen. Der er meget læring i denne leg som fx at du lærer at kunne cykle i lang tid ad gangen og orientere sig samtidig.
Denne leg kan både leges på cykel, løbehjul, rulleskøjter og skateboard, men du kan også bare løbe ligesom i fangeleg.
Andet leg
Er du mere til leg i sandkassen, hvor du kan bygge sandslotte og slippe fantasien løs eller måske leg på trampolin, hvor du kan lave hoppe konkurrence eller noget helt andet, så er der masser af legetøj og inspiration at hente hos os, for vi har noget til enhver smag og vi vil gerne hjælpe dig med det udendørs legetøj du skal bruge til din udeleg.









































































