3 grunde til at vælge et smartwatch - det bedste armbåndsur

03/06/2022 Sara

Elsker du gadgets og følger du de nyeste trends inden for teknologi? Eller mangler du bare et smart ur, der på flere måder forenkler din hverdag, så læs videre! Vi vil liste fordelene ved et smartwatch og grunde til, hvorfor så mange danskere vælger at købe et smartwatch.

Hvorfor investere i et smartwatch?

Smartwatches er blevet utrolig populært blandt børn, unge og voksne i Danmark og det er der en god grund til. Smartwatches er det bedste udstyr man kan få, da det er et ur udstyret med flere smarte funktioner.

Grundlæggende kan et smartwatch beskrives som en “bærbar enhed”, da du har en avanceret teknisk gadget på dig, som erstatning for det almindelige armbåndsur, eller endda som erstatning for din mobil. I modsætning til et almindeligt ur, kan du med et smartwatch få fuld adgang til smarte apps når du er på farten og blandt andet følge din puls, din hastighed, din distance og meget mere.

1. Få adgang til de nødvendige apps via dit smartwatch

Med et smartwatch rundt om armen kan du have flere af de apps du har i din smartphone rundt om håndleddet. Et smartwatch er perfekt til dig, der godt kan lide at være praktisk eller til dig, der bare gerne vil have det bedste træningsur.

Hvis vi starter med det praktiske, kan du med et smartwatch installere en række nyttige apps, som du måske i forvejen har på din telefon. Således har du alle disse apps ved hånden, uden du behøver at have din telefon med overalt. Er du i en presset situation og måske ikke har adgang til din telefon, kan du hurtigt og nemt gøre det meste gennem dit smartwatch i stedet.

Nogle smartwatches lader dig endda se og svare på sms’er direkte på skærmen, foretage opkald, tjekke e-mails, spille musik og måle aktivitet under træning. Alt sammen helt uden at skulle tage telefonen med dig. Dette er den perfekte løsning til dig som elsker at træne, men hader at have sin mobil på sig på farten. Smartwatches har som regel også indbygget GPS. Dette kan være rart, hvis du ikke har GPS i bilen eller hvis du skal finde rundt på cykel. På den måde slipper du for at bære på din mobiltelefon mens du kører eller cykler og du kan nemt følge instruktionerne på dit ur med eller uden lyd.

Et smartwatch kan bruges af alle og er lige så praktisk og brugbart for aktive ældre mennesker som til aktive og legende børn.

2. Et smartwatch hjælper dig med din træning

De fleste danskere dyrker en eller anden form for sport eller motion i deres fritid. Det kan være alt fra tennis, fodbold, løb, til lange gåture. Med et smartur kan du nemt spore din aktivitet. Et smartwatch har som regel indbygget pulsmåler, skridttæller og en tracker der fortæller dig, hvor mange kalorier du har forbrændt, hvor langt du har bevæget dig og generelt alle de oplysninger du gerne vil vide om din træning. På denne måde kan du bruge det som et sportsur samtidigt.

Det kan være ideelt hvis du f.eks. løber og gerne vil vide, hvad du i gennemsnit løber en km på, hvad du forbrænder på din løbetur eller hvordan din puls har været under hele løbeturen. Et ur med skridttæller er også sjovt at have, da du har det på hele dagen og uret derfor præcist kan måle hvor mange skridt du tager hver dag.

Ikke nok med det, så vil du sikkert også gerne lytte til musik på sådan noget som Spotify eller lignende andre musiktjenester, når du er ude og træne. Med Plusshop’s udvalg af smartwatches, kan du nemt finde et smartwatch som kan tilslutte done Bluetooth høretelefoner, så du kan høre din playliste eller lytte til en lydbog, uanset hvor du er. Det er desuden rigtig smart hvis du gerne vil ud og løbe en tur, men ikke kan lide følelsen af, at en mobiltelefon hopper rundt i lommen eller i banker ind i siden. Et smartwatch er det bedste løbeur, da det netop har mulighed for at måle alt under din træning.

Her kan vi eksempelvis fremhæve de lækre og populære TicWatch smartwatches fra Mobvoi, som giver dig den nyeste teknologi indenfor smartwatches. De tilbyder blandt andet at du kan installere apps såsom Spotify, så du kan lytte til musik uden at have din telefon med dig. Et Garmin smartwatch er også et fantastisk træningsur med en masse smart funktioner og du kan helt sikkert finde et der falder lige i din smag og som passer til dine behov. 

3. Et smartwatch holder dig altid opdateret

En af de store fordele ved et smartwatch er, at du kan installere mange forskellige spil og sjove apps. Afhængigt af det smartwatch du vælger, kan du installere forskellige spil og underholdningsapps til dit ur. Dette giver dig mulighed for nemt at have det sjovt med et spil, mens du venter på bussen eller måske står i en lang kø. 

De fleste smartwatches har en indbygget mikrofon. Der er altså bare lidt James Bond-stil over at have et smartwatch på armen, da du f.eks. kan give uret forskellige kommandoer, hvis du måske har brug for at den skriver en besked, eller du vil tale med nogen fra din opkaldsliste.

Derfor skal du vælge et smartwatch

Et smartwatch lader dig have din mail, telefon, musik og mange af de apps du har på din smartphone, lige ved dit håndled. Er du derfor gadget-freak eller har du generelt en aktiv fritid, er det nærmest et MUST med et smartwatch.

Et smartwatch er også den perfekte gave til en du holder af - måske til jul eller fødselsdag? Hos Plusshop finder du et stort udvalg af forskellige smartwatches. Her finder du den perfekte gave:

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.