Sandheden om hvordan man får en naturlig smuk hud! (5 tips)

27/06/2021 Sara
Sandheden om hvordan du får en naturlig smuk hud! (5 tips)

Smuk hud i 5 lette trin

Går du og drømmer om en smuk hud, kan vi måske hjælpe dig lidt på vej gennem dette blogindlæg. Man kan ret hurtigt fare vild og blive forvirret af alle de råd og tips, som man kan finde omkring, hvordan man får en naturlig smuk hud.

Her har vi skåret ind til benet med de 5 bedste tips til, hvordan du kan opnå en smukkere og mere frisk hud, så du ikke behøver at bruge så lang tid foran spejlet om morgenen. Du finder ingen hokus pokus eller mirakler, der sker natten over her, men hvis du følger disse 5 tips over nogle måneder, vil du næsten garanteret se og mærke forskellen.

1. Start og slut din dag med at rense huden

Sandheden om hvordan du får en naturlig smuk hud! (5 tips)

En smuk hud skaber du gennem gode rutiner. Her er den klare anbefaling, at du hver morgen starter med at rense dit ansigt med en blid ansigtsvask, som du er glad for. Du kan have svedt i løbet af natten eller måske have brugt en natcreme, som godt kunne trænge til at blive vasket helt af. Det giver en forfriskende start på dagen. Vælg en ansigtsvask, der passer til din hudtype, så du får det bedste resultat. 

Ligeledes anbefaler vi, at du vasker og renser din hud hver aften, inden du skal sove. I løbet af en dag udsætter du din hud for urenheder i luften, sved på panden og kroppen og så kan det være, at du rører ved en masse forskelligt i løbet af dagen, som du får i ansigtet. Måske har du endda brugt makeup i løbet af dagen?

Uanset hvad du har udsat din hud for i løbet af dagen, er det dejligt at gå i seng med et helt frisk og rent ansigt, så skønhedssøvnen kan gøre sine underværker. Går du i seng med snavs og makeup på huden, risikerer du nemlig urenheder og tekstur i huden, så prøv at gøre det til en vane som minimum at rense grundigt om aftenen. Efter afrensning skal der fugt til for at tilføje pleje og næring, så en god ansigtscreme, der passer til din hudtype, er også et musthave, hvis du vil have en naturlig smuk hud.

2. Hack din hudpleje

Vores klare opfattelse er, at bare fordi et hudplejeprodukt er dyrt, behøver det ikke nødvendigvis at være godt. I de fleste tilfælde betaler du for brandet, markedsføring og kendisfaktor. 

Pointen med dette tip er egentlig, at for at få den bedste effekt af den hudpleje du bruger, skal du holde øje med ingredienslisten på selve produktet. Her bør du se, hvilke vitaminer, mineraler og andre gode ingredienser, som produktet indeholder, samt hvor højt oppe de ting står på ingredienslisten. Her kan du sammenligne og sammenholde det med andre produkter, så du får et produkt, der er fyldt med gode ingredienser, der både fugter og booster din hud, så du får en glat, sund og frisk hud. Det kan f.eks. være C-vitamin, A-vitamin, E-.vitamin eller Hyaluronsyre.

Hvis du bliver bedre til at hacke ingredienslisten på din hudpleje og se igennem markedsføringen, vil du hurtigt opdage, at de smarte produkter ikke nødvendigvis er de dyreste. 

3. Beskyt din hud med solcreme hele året rundt

Sandheden om hvordan du får en naturlig smuk hud! (5 tips)

Som du sikkert ved, så kan solens stråler være hårde for din hud. Det er du sikkert opmærksom på under de varme sommerdage, hvor du måske ligger i haven, på terrassen eller på stranden og solbader. Her smører de fleste deres krop ind i solcreme, så man undgår at blive solskoldet. Dermed undgår du også, at solens UV-stråler går ind og laver skader i din hud, pigmentforandringer eller giver dig hudproblemer. 

Det som de færreste måske tænker over er, at der er sol alle 365 dage om året, selvom det måske ikke er til at se. Men det dagslys, vi har, er grundet solen, hvilket betyder, at vores hud dagligt bliver udsat for solens UV-stråler - selv på overskyede dage. Især solens UVA stråler er kendt for at være en af synderne i tidlig aldring af huden. Du vil dermed give din hud den fulde beskyttelse samt en god effekt mod en sundere hud ved at bruge solcreme i ansigtet og på halsen hele året rundt. Så hjælper du dig selv til en smuk hud år efter år.

Selvom det måske lyder mærkeligt at bruge solcreme om vinteren, gør du din hud en stor tjeneste ved at smøre det på huden. Det er i hvert fald noget, som belønner sig på længere sigt, når du får en smuk hud, der holder sig ung og frisk i længere tid. Vil du vide mere om solbeskyttelse, kan du læse solrådene fra Kræftens bekæmpelse.

4. Undgå lange varme bade

Der er sjældent noget så afslappende, som et langt varmt bad efter en hård dag på arbejde, studiet, eller efter en træningssession. Her kan du stå og samle dine tanker, mens det varme vand løber ned ad kroppen. Men… hvis du ønsker ennaturlig smuk hud, er det klart en fordel at undgå de lange varme bade, da det udtørrer din hud. Her er det bedre, at du starter dagen med et koldt gys under bruseren, eller i hvert fald tager et kortere bad.

5. Du kan ikke få for mange antioxidanter 

Det sidste, men ikke mindst et af de vigtigste tips til at få en smuk hud, vi kan give dig, er at fylde din hud med så mange antioxidanter som muligt indefra. Det kan du naturligvis også tilføre gennem dine plejeprodukter, men indtager du gode antioxidanter og vitaminer igennem et kosttilskud eller en sund, varieret kost, vil du opleve din hud stråle over tid. Og så er det generelt en klar fordel med en varieret og sund kost, så du giver din krop gode forudsætninger for at booste huden indefra.

Naturlig smuk hud starter hos Plusshop

Hvis du vil have en naturlig smuk hud, der stråler, er du kommet til det rette sted. Her hos Plusshop har vi nemlig hudpleje fra de lækreste mærker, du kender og stoler på, når det kommer til din hud. Og smuk hud behøver ikke at koste en formue, hvis du køber det her hos os. Hvad end du køber som medlem eller ej, er der gode penge at spare på hudpleje, der får dig til at shine.

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.