7 tips til at få din parfume til at holde hele dagen

30/06/2021 Sara

Synes du, det er svært at få din parfume til at holde hele dagen? Det kan være irriterende, hvis du gerne vil dufte godt i mere end et par timer. Heldigvis er der flere ting, du kan være opmærksom på, når du opbevarer og bruger din duft.

Få 7 gode tips her, så din lækre duft kan holde endnu længere.

tips til at få din parfume til at holde hele dagen

Dufte betyder meget for førstehåndsindtrykket - Så hvordan får du din parfume til at holde længere?

Generelt har ens personlige duft meget at sige for det førstehåndsindtryk, man giver andre. Det kender du måske også selv?

Dufte kan f.eks. understrege noget feminint, noget maskulint, noget sensuelt eller noget forførende. Derfor er der ikke noget at sige til, at dufte gerne må holde i så lang tid som muligt og komplimentere din naturlige duft. I den forbindelse er der flere ting, du selv kan gøre, så din signaturparfume kan dufte skønt i længere tid.

1. Vær opmærksom på hvordan du opbevarer dine dufte

Hvis din parfume ikke holder så længe, som du ønsker, er der heldigvis flere ting, du kan gøre. Som noget af det første kan du tænke over, hvordan dine parfumer er opbevaret. Det anbefales for det første, at dine dufte står et sted, som er tørt. For det andet så hold dem gerne væk fra sollys - evt. i et skab. Du kan nemlig risikere at halvere parfumers holdbarhed med op til 50%, hvis de er udsat for sollys. Den tredje ting, du kan tænke over, når du opbevarer dine parfumer, er, at de helst skal stå et køligt sted for at bevare deres duft.

2. Vælg en parfume hvor duften holder længere

Vidste du, at der er forskel på, hvor lang tid en duft varer?

Køber du en Eau De Toilette, vil duften kunne holde op til 3 timer. Herefter vil omkring 80 % af duften vil være fordampet. Din Eau De Toilette har en koncentration på omkring 10 % duftolier, som gør det til en mindre intens duft end en Eau De Parfum. Nogle foretrækker faktisk Eau de Toilette, fordi duften netop er lidt mildere, hvor andre er vilde med en intens duft, som eau de parfum er.

En Eau De Parfum kan holde i top til 8 timer, og da den har en koncentration af duftolie mellem 15-20 %, er den også mere intens og holder længere.  

Alt efter om du køber en Eau De Parfum eller en Eau De Toilette er der forskel på, hvor lang tid duften varer. Så hvis du synes, din duft forsvinder for hurtigt, kan du starte med at vælge en Eau de Parfum frem for en Eau De Toilette fremover, når du skal vælge en duft.

tips til at få din parfume til at holde hele dagen

3. Undgå at gnide parfumen på

Der er mange måder, en parfume kan tages på. Men vidste du, at der er forskellige faldgruber, du gerne skal undgå? 

Hvis du tager parfume på håndleddene og gnider dem sammen, så holder duften i kortere tid. Måske gør du det, fordi du vil fordele dufte endnu mere. Men desværre er du i stedet med til at knuse de duftnoter, der er i duften. Og det kan resultere i, at duften hurtigere forsvinder.

I stedet skal du presse håndleddene let sammen uden at gnide. Det siges at få parfumen til at holde længere.

4. Brug parfume hvor huden er varmest

Din duft vil udvikle sig bedst, hvis du bruger den på håndled, hals, bryst m.m., hvor huden er varmest. Det er nemlig pulspunkter, som er med til at aktivere duften mere. Når du bruger den disse steder, vil du også opleve, at duften vil holde længere tid. 

Du kan også sprøjte duften ud i luften og “gå ind i” duftskyen. Det er en god måde til at sikre, at din parfume bliver godt fordelt.

5. Fugt huden før du tager parfume på

Vidste du, at din duft holder bedre på din hud, når den er fugtet? Brug derfor gerne en god bodylotion eller olie, hvis du har tør hud. Du vil opleve, at din parfumes duft holder i længere tid. Du kan sagtens vælge en neutral bodylotion, så der bliver plads til, at duften kan trænge godt igennem. 

Hvis der følger en bodylotion eller bodywash med din parfume, så brug dem endelig gerne samtidig. Det kan også være med til at forstærke duften. Du kan ofte tilkøbe disse to ting, når du også køber duften, men et smart trick kan også være at kigge efter en gaveæske med din yndlings parfume i sammen med en deodorant, bodylotion eller shower gel f.eks. Det er i øvrigt også en genial gaveide til jul og fødselsdag.

6. Tænk over parfumens noter

Dufte som er lette og med blomsternoter eller citrus er ofte meget populære. Der er bare den ulempe, at det oftere er de tungere og krydrede dufte, som du kan dufte længere tid på huden. Du kan derfor også tænke over at gå efter parfumer, som er mere varme og krydrede end friske og blomstrende, hvis du vil have en længerevarende duft. Det er selvfølgelig en smagssag, hvad du gerne vil dufte af, men det kan være værd at have med i overvejelserne, når du vælger din nye signaturduft.

7. Tag din parfume med på farten

I dag er der gode muligheder for at vælge en duft i mindre størrelser. På den måde kan den også lettere tages med i tasken eller andet, når du er på farten. Det giver dig mulighed for at kunne opfriske duften i løbet af dagen, så hvis du virkelig er træt af, at din duft falmer, er det et rigtig godt tip, der med sikkerhed kan sørge for, at din duft holder hele dagen.

Vælg din nye signaturduft

Det er altid lækkert at eksperimentere med dufte for at finde dén der bare passer perfekt til dig. Har du allerede fundet DIN duft, kan du jo søge efter den øverst på siden for at se, om du kan finde din parfume billigt hos Plusshop og gøre en god handel.

Søger du inspiration til din nye signaturduft eller en velduftende gave til en helt særlig person?

LÆS:

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.