Hjemmelavet pizza - De 3 bedste opskrifter på pizzadejen

14/03/2022 Sara
hjemmelavet pizza

Er du klar til tre lækre pizzadej opskrifter? Der er næsten ikke noget bedre end en god hjemmelavet pizza, med en lækker luftig bund og dit yndlings pizza topping på. Pizzaen stammer fra Italien, hvor traditionen startede i syden hos det lavere stillede borgerskab, som ikke havde tilgang til de store kulinariske muligheder. Det startede med relativt tykke bunde kun med tomat og ost på og ofte ville man finde disse toppede med lidt sardiner.

Senere begyndte man at tilføje flere forskellige typer af fyld som vi kender pizzaen i dag. Har du lyst til pizza, men har ikke lige et sted du kan få en "rigtig" pizza i nærheden, så frygt ej for den bedste form for pizza er en hjemmelavet pizza, og det kræver en hjemmelavet pizzadej. Så læs du videre og find den bedste opskrift på nem pizza. Du vil nedenfor finde opskrifter på en nem pizzadej, en koldhævet pizzadej, der tager lidt længere tid og en grov pizzadej.

Men før du kan gå i gang med at lave din hjemmelavet pizzadej og vi vil give dig den lækreste opskrift på hjemmelavet pizzadej skal du vide, hvilket udstyr du skal bruge for at komme i gang:

Nem hjemmelavet pizzadej - Den klassiske Napolitanske til 4 personer 

Ingredienser:

  • 800 g hvedemel (Tipo 00 mel)
  • 5 dl vand
  • 50 g gær
  • 1 tsk. salt

Hvorfor Tipo 00 Mel?

Tipo 00 hvedemel stammer fra Italien og har et højt indhold af protein. Når protein bliver æltet og kommer i kontakt med væske, bliver der dannet gluten. Et højt indhold af gluten gør dejen smidig, sprød og lækker og derfor er det godt at bruge Tipo 00 i sin pizzadej.

Sådan gør du:

Start med at opløse melet i vand, tilsæt herefter gær ved at bruge fingrene og lav en roterende bevægelse og til sidst salt og ælt dejen godt sammen. Når dejen er æltet godt sammen, så drys mel på dejen og skær et kryds i overfladen. Lad dejen hæve i 18-24 timer på køl (ved tidsmangel kan du lade den hæve i 30-60 minutter). Du vil dog få en mere sprød og autentisk dej ved at lade den hæve i 18-24 timer.

Nu skal du rigtig i gang med dine pizzaer og første job er at dele dejen i boller, som æltes i hænderne til glatte og perfekte boller. Du vil nu stå over for problemstillingen "er jeg en rigtig pizzamand" eller ej? - En "rigtig pizzamand" vil gøre det i hænderne og her kan du hente inspiration på altid hjælpsomme YouTube. Hvis ikke du føler dig som en "rigtig pizzamand" endnu, kan du benytte en kagerulle og rulle dejen ud til den har en tynd men ikke gennemsigtig tykkelse. Vær specielt opmærksom på at du har nok mel på bordet til at den ikke klistrer sig fast, men dog heller ikke så meget at dejen bliver dækket.

Fyld nu din pizza med den perfekt tomatsovs og fyld som du kan læse mere om til sidst i indlægget. Ved brug af en almindelig varmluftovn skal pizzaen have ca. 10 minutter ved 270 grader og sørg for at bage en ad gangen for det lækreste resultat. 

Tips til åbning af pizza: Benyt Semolina mel (også kendt som semola) på bordpladen når du ruller dejen ud, da det vil gøre jobbet nemmere og med fordel give bedre krust.

Koldhævet hjemmelavet pizzadej - 4 personer

Ingredienser:

  • 600 g hvedemel
  • 4 dl vand
  • 10 g gær
  • 15 g salt

Sådan gør du:

Først rører du gæren ud i vandet og tilsætter 100 gram mel og rører godt rundt. Tilsæt så salt og resten af melet indtil dejen bliver sammenhængende. Nu skal du sætte dejen på køl i omkring 15 timer, og tag så dejen ud af køleskabet to timer inden den skal bruges. Del så dejen i to og lad den hæve i to timer på køkkenbordet, og så har du den bedste pizzadej. Form nu pizzaerne i den tykkelse du ønsker og tilføj din favorit pizza topping op. Giv dem 230 grader i 10 minutter - og husk kun en ad gangen. 

Grov hjemmelavet pizzadej - 4 personer

Ingredienser:

  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 400 g hvedemel
  • 5 dl vand
  • 30 g gær
  • 4 tsk. salt
  • 4 spsk olivenolie

Sådan gør du:

Start med at opløse gæren i lunkent vand og tilsæt olie, salt, fuldkornsmel og derefter hvedemel lidt ad gangen og ælt den indtil dejen er sammenhængende og klistret. Smør en skål med olie og hæld dejen derover, hvorefter du dækker den med et viskestykke. Nu skal dejen hæve i mindst to timer, hvorefter du drysser bordet med mel og ligger dejen ud på og deler i to. Læg igen et viskestykke over og lad dem hæve i 30 minutter. Form nu bollerne til en pizza i den ønskede tykkelse og put pizza topping på. Bag dem ved 210 grader i 10 minutter en ad gangen og du er klar til at spise!

Den perfekte og enkle pizzasovs

Til enhver perfekt hjemmelavet pizza er foruden dejen et vigtigt element, at bruge den perfekte pizza tomatsovs, som gerne må være neutral, frisk og dermed give plads til toppingens smagsnuancer. Mange varmer fejlagtigt saucen, men det vil få enhver Italiensk pizzabager til at falde bagover og ned af stolen!

For en mere rustik tomatsovs skal du mose den med hænderne, men med fordel kan du for at få en mere jævn sovs blende tomaterne. Du kan tilføje olivenolie, havsalt og basilikumblade som du river med hænderne.

Ingredienser:

  • San merzano tomater
  • Jomfru olivenolie
  • Havsalt
  • evt. frisk basilikum

Inspiration til fyld: 

  • Tomat, bøffelmozzarella, frisk basilikum & oliven olie (Ægte Napolitansk klassiker)
  • Tomat, mozzarella, parmaskinke, rucola og basilikumpesto
  • Ricotta, kartoffel, bacon & rosmarin
  • Tomat, mozzarella, oksefars, løg, champignon, chili & hvidløg

Nu har du fået tre opskrifter på hjemmelavet pizzadej og hertil tomatsovs samt fyld. Prøv alle opskrifter, som afhænger af tid og lyst. Når du har lavet en eller flere af disse pizzadej opskrifter vil dine nærmeste forhåbentlig føle, at de sidder på en lækker restaurant i syden med synet af en ægte italiensk pizza.

Udvalgte brands
Herunder ses et lille udpluk af de brands som Plusshop kan tilbyde dig til unikke priser.
disney loreal tristar bosch calvinklein sony nivea

Få tilbuddene først

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores tilbud med det samme.

*Når du tilmelder dig, accepterer du vores persondatapolitik og giver samtykke til at modtage markedsføring via e-mail.

**Du kan framelde dig nyhedsbrevet til enhver tid.